Spar Vest Fonden støtter med op til 4.000.000 kr. til en kunsttrappe foran Skive Museum og 700.000 kr. til et kunststræk på Banestien.
Denne støtte giver sammen med tidligere støtte fra Statens Kunstfond på 700.000 og Skive Kommunes egenfinansiering en samlet ramme på op til 1.700.000 kr. til kunststrækket på Banestien og op til 5.000.000 kr. til kunsttrappen.
Banestien, der allerede er klar til brug mellem Østerbro og Stadion, vil gennem Idræts- & Kulturparken og ned til havnen emme af kunst og kultur. Ønsket er at bringe kunst og natur sammen og øge synligheden af Skive Museum, der ligger i hjertet af Idræts- & Kulturparken.
Foran Skive Museum etableres en kunsttrappe, der bliver anslagspunktet for hele kunststrækket og sikrer, at museets indre funktioner trækkes ud i parken og bliver et aktiv for hele Idræts- & kulturparken.
Se mere om kunststrækket på Banestien
Se mere om kunsttrappen