Borgermødet afholdes onsdag den 6. april kl. 16.00 på Brårupgade 8 i Skive.

Skive Kommune inviterer i samarbejde med KOM Invest interesserede til borgermøde onsdag den 6. april 2022 kl. 16 på Brårupgade 8. På mødet vil der blive orienteret om forslaget til lokalplan og projektet for etageboliger i den nordlige del af Elværkskvarteret, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Tilmelding er ikke nødvendig. Lokalplanforslaget, der er i høring til og med den 29. april 2022, kan ses via linket herunder. Forslag til Lokalplan nr. 296 - Elværkskvarteret