Synes du, det er spændende at følge de BigBlue-projekter, der de seneste par år er blevet etableret i Skive by? Og har du flair for at tale foran mange mennesker? Så har vi måske det rette studiejob til dig.
BigBlue Skive er en udviklingsplan for Skive by med fokus på at samle byen på tværs af åen og udnytte de mange potentialer byen har. Siden 2017 er mange af planens delprojekter blevet realiseret, og i projektteam BigBlue i Planafdelingen i Skive Kommune oplever vi stigende efterspørgsel på rundvisninger i BigBlue-områderne. Derfor har vi valgt at slå to studiejobs op, så vi kan finde os et par faste BigBlue-rundvisere.
Om dig
Du er fyldt 18 år
Du har gode kommunikationsevner og har det godt med at tale foran større grupper af mennesker.
Du er ansvarsfuld og kan overholde aftaler.
Derudover kan det være en fordel, hvis du har en interesse for byudvikling, klimasikring, byggeri eller anlæg.