På forhånd var der købt 600 pølser ind til den officielle indvielse af Aktivitetsområdet, der ligger, hvor tennisklubben tidligere lå på hjørnet af Engvej og Havnevej.Men de 600 pølser var slet ikke nok. Ret hurtigt stod det klart, at mange mennesker så stort på den lette regn, da de ville være en del af indvielsen.Derfor blev der købt 300 ekstra pølser, og stort set alle blev fortæret.På den nye pavillon spillede det lokale band RUSTIK, og i buret gav spillere fra ungdomsafdelingen i Skive IK den gas.Samtidig prøvede andre kræfter med beachvolley, ligesom alle de andre aktiviteter også flittigt blev afprøvet.
En bragende succes
Folkene bag BigBlue Skive betegner indvielsen som en bragende succes og en flot kulmination på flere års arbejde.Og flotte ord var der også fra formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Goska Rasmussen, der holdt tale. Det var også hende, der efterfølgende klippede den røde snor.Nu er Aktivitetsområdet givet frit til mange timers sjov og fornøjelse.